Undløse Boldklub

skal være Årets Lokale Forening

Årets Lokale Forening vinder 100.000 kr. Derudover vinder 19 foreninger hhv. 50.000, 15.000, 5.000 og 2.500 kr. Endelig er der 25.000 kr. til en regional vinder i hver af Danmarks fem regioner.

Undløse Boldklub

  • Placering

    86

    De 20 bedst placerede går videre til juryen, der finder Årets Lokale Forening

  • Stemmer: 123

    (105. plads)

    Medlemmer: 125

    Stemmer pr. medlem: 0,98

    (94. plads)

  • Placering i region:

    Sjælland*

    14

    Vinderen kåres blandt
    nr. 1-10.

    *) Denne udregning er baseret på postnummer og antal stemmer

Undløse Boldklub, Tølløse

Jeg vil gerne indstille UNDLØSE BOLDKLUB til Årets Lokale Forening 2020. Ligesom så mange andre klubber har vi haft et rigtig udfordrende år pga corona, og faktisk stod vi foran at sende ca 100 børn & voksne på tur til Sverige, samt 35 Senior spillere på træningslejr i den weekend hvor hele landet lukkede ned. Vi måtte også tidligt konstatere at vi tidligt måtte aflyse både vores store Byfest, Undløse Cuppen, i uge 26 samt vores Halfest/Julefrokost i november. Og faktisk også vores Indoor Cup i januar. Men vi har virkelig forsøgt at få det bedste ud af det hele. Vi indledte 2020 med vores hidtil større indendørs turnering, da vi hen over fredag lørdag og søndag i starten af januar havde besøg af over 70 hold til Undløse Indoor Cup, med Ungdom, Senior, Old Boys & Old Girls. Lørdag formiddag skabte vi reelt kaos i hele byen, da folk måtte holde helt oppe ved Dagli Brugsen pga af den store opbakning. Og så ramte Corona-nedlukningen os midt i marts, men vi mærkede alligevel en fantastisk opbakning fra alle vores medlemmer, der med meget få undtagelser alle betale kontingent, og ikke en eneste har krævet pengene tilbage, og der er også blevet betalt i september måned. Men forårets helt store højdepunkt var vores "FIKTIVE KAMP", hvor vi lidt for sjovt ville se om vi kunne sælge 1.000 billetter á 10 kr til en Fiktiv Serie 2-kamp. Og i løbet af 12 dage fik vi solgt over 2.000 billetter, og dermed samlet over 20.000 kr ind til klubben. Og nyheden om vores Fiktive kamp gik hele Sjælland rundt med flere artikler i Nordvestnyt, radioindslag med bl.a Andreas Kraul på P4 samt et TV-indslag i TV2 Øst. Der er links til samtlige artikler og indslag her: http://ub1901.dk/undloese-boldklub-kom-paa-danmarkskortet/ Vi var helt overvældet over den store opbakning, og det gjorde også at vi var ekstra opsatte på at give noget tilbage til byen, da der så småt blev åbnet lidt op igen, og vi havde tre kampe i Sydbank Pokalen, hvor vi bl.a sendte et Sjællandsserie-hold ud, og vi havde rigtig mange mennesker på stadion inden for de rammer der nu kunne lade sig gøre. Til vores første hjemmekamp i efterårssæsonen inviterede vi så hele byen på gratis øl, sodavand & flæskestegssandwich som tak for støtten ifm vores Fiktive kamp, og over 250 mennesker var på sidelinjen, hvor alle passede på hinanden, og byen stod virkelig sammen os vores fodboldklub. I starten af året besluttede vi at ansætte en Ungdomskoordinator for at styrke vores ungdomsafdeling, men det er selvfølgelig også blevet ødelagt af corona-nedlukningen. Vi har dog haft besøg af DGIs Mini Magi, der skabte grobund for et nyoprettet U6/7-hold, og vi har også fået et spændende samarbejde op og køre med Stenlille IF, som vi glæder os til at følge i det nye år. Desuden har vi også haft to hold tilmeldt i DBU's nye eFodbold-turnering, og drengene synes det er rigtig spændende. Tre af vores Senior-spillere har overtaget ansvaret på vores U11/12-hold, og specielt den ene tror vi kan drive det langt i klubben, og vi har også allerede haft ham afsted på de første kurser. Vi har også fået ny træner for vores 2.hold, og denne gang ikke bare en Holdleder, men en decideret træner, der har lokket ti nye spillere til, hvilket har betydet at vi også har oprettet et 3.hold, og som en del af aftalen så starter han på DBUs B-licens til november. Og samtidig kommer vi ud af året uden de helt store økonomiske tab grundet byens opbakning, medlemmernes opbakning og en solid base fra tidligere. Det betyder også at vi er klar til st skyde en masse spændende ting igang, når Danmark for alvor åbner igen. Bl.a har vi nedsat en gruppe der arbejder hen imod at få en kunstgræsbane til byen, og vi har allerede fået kommunen til at tage det op til drøftelse, og vi har også haft de første indledende møder, og vi glæder os til at gå ind i 2021 med det projekt for øje. Vi er glade og stolte over vores fodboldklub. Vi er ikke en af Danmarks største, men vi har et uvurdeligt sammenhold, og en by der altid bakker os op.

Hjælp Undløse Boldklub, Tølløse med at vinde

Synes du også Undløse Boldklub har fortjent at vinde, kan du hjælpe med at skaffe endnu flere stemmer. Her er nogle idéer til, hvordan du kan hjælpe.

Derfor stemmer jeg på Undløse Boldklub